Ternært Vand - Forside

Ternært Vand-projektet

I Aarhus Vands forsyningsområde er det identificeret, at det største bidrag af uvedkommende vand til afløbssystemet er bidrag fra regnbetinget indsivning til afløbssystemer, som forekommer i 10 til 12 dage efter en regnhændelse. Dekomponering (udviklet i projektet DRAINMAIN) af tilløb til pumpestationer i komponenterne spildevand, grundvand, hurtig og langsom afstrømning har givet en grundlæggende forståelse af, at den langsomme afstrømning om vinteren bidrager med betydelig respons på afløbssystemet og renseanlægget. Bidraget kan ikke alene forklares af overfladeafstrømning på vandmættede ubefæstede arealer (undersøgt detaljeret i projekterne MOGO, MOTO og VandKant) og heller ikke forklares af grundvandsindsivning og dennes sæsonvariationer. Der foregår derfor, i den umættede zone, en vandtransport og interaktion mellem jordmatricen og afløbssystemet, som ikke direkte kan kvantificeres.

De langsomme afstrømningsbidrag kan således identificeres, men man ved meget lidt om hvilke hydrologiske processer, der skaber disse. Derfor er nedenstående tre (som følge heraf projekttitlen: Ternært) hypoteser opstillet:

I takt med klimaændringernes forventelige øgede temperaturer og nedbørsmængder, f.eks. i efterår og vinter og deraf følgende stigning i jorden vandmætning og grundvandsspejl forventes det identificerede problem at kunne forværres betydeligt over de næste årtier. Dette kan udfordre vandselskabernes overholdelse af serviceniveauer og resultere i utilsigtede miljømæssige konsekvenser fx ved øgede aflastninger fra overløb, større udledte stof- og vandmængder fra renseanlæggene grundet dårligere rensning og meget større tilløb til renseanlægget, oversvømmelser i vandmiljøet og byrummet mv. Dette kan betyde store investeringer i anlægskapacitet på renseanlæg og afløbssystem til håndteringen af den øgede mængde ”rent” vand til systemerne. Den øgede langsomme tilstrømning til afløbssystemet ses både i spildevandssystemet og regnvandssystemet, så de gængse metoder til adskillelse af regn og spildevand er ikke anvendelige til forklaring af ovenstående respons. I projektet tilpasses klimafremskrivningsmetoder fra projektet KLIMAKS til en anvendelse i modellering af både afløbssystemer og terrænnært vand.

Ved en øget forståelse af hvordan vandstrømme i det urbane vandkredsløb påvirker afløbssystem, grundvandsstand, grundvandsdannelse, vandløbsafstrømning, mv., kan projektet på sigt bidrage til:

Derfor analyseres de hydrogeologiske forhold i terrænnært grundvand i Ternært Vand-projektet, hvor der samles data og erfaringer ind via eksperimentielle forsøg, et måleprogram og et modelstudie.

Siden her er et produkt fra Ternært Vand-projektet, der er et samarbejde mellem Aarhus Vand A/S, Aalborg Universitet, og NIRAS A/S. Læs mere om os her.